Den Store Biografdag 2012...

Hold da op hvor har jeg forsømt denne blog siden jeg kom hjem fra praktik og tingene blev lidt hektiske med hovedopgave, eksamen, dimission og ikke mindst BABY!

Men, men, men... jeg har nu været i biografen mange gange i de forgangne måneder, og det vil jeg fortsat blive ved med at gøre, jeg er jo en filmelsker, og der er jo heldigvis noget der hedder babybio ;)

Anyways, det jeg lige ville gøre jer opmærksom på derude, er at der igen i år er Den Store Biografdag, og det falder nu her på søndag! Sidste år nåede jeg ikke selv at benytte mig af det, men i år har jeg bestilt billetter til "Ted" til Manden og jeg.

Hvis I skulle være i tvivl om hvad det går ud på, så har alle på søndag mulighed for at tage i biffen på søndag og se film til ½ pris, og det gælder ALLE biografer og ALLE film - så hvad venter I på? Kom ud af starthullerne og få set nogle film på det store lærrede...

OBS: Det er ikke alle biografer man kan reservere billetter til, da der er så stor efterspørgsel, og de steder du kan reservere til, skal de hentes 24 timer før.

- Maj :D

Endelig færdig...

med at skrive hovedopgave, så det betyder at jeg er vendt tilbage til den virkelige verden, efter at have siddet i en opgaveboble i rigelig lang tid...

Men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke har set nogle film, specielt fordi jeg var tilbage i Grand i sidste uge, hvor jeg fik fornøjelsen af at se disse to film:

Chamerende, underholdende og fransk

Nyfortolkning af Emily Brontë's klassiker



Og igår da vi havde afleveret hovedopgave med efterfølgende café hygge/fejring med tøserne tog vi en spontan tur i biografen og så denne:

Spækket med superhelte og action - man keder sig ikke...

Jeg kommer nærmere ind på filmene senere, men ville lige tjekke ind, så I vidste der var liv i mig ;)

Hav en fantastisk torsdag derude...

- Maj :D

Dark Shadows

Hell has no fury like a woman scorned!

Vampyrer hitter for øjeblikket, man kan ikke tænde for tv'et, åbne en bog eller gå en tur i biografen uden at dman støder ind i blodsugere af en eller anden grad - nogen mere sexede end andre...

I Tim Burtons "Dark Shadows" spiller Johnny Depp Barnabas Collins en rigmandssøn, som bliver forbandet af en heks, Angelique, han har forført, men ikke elsker. Som straf forvandler Angelique Barnabas til en vampyr samtidig med at hun får hans elskede Josette til at hoppe ud fra en klippe og dermed begå selvmord mod hendes vilje. Angelique vender derefter landsbyboerne mod Barnabas, som de fanger og begraver i en kiste, og der ligger han i næsten 200 år, inden han bliver befriet i de "groovy" 70'ere.

Barnabas vender næsen mod sit hjem, slottet Collinwood Manor, som er befolket af de sidste af den før så storslåede klan Collins: Søskende parret Elisabeth og Roger Collins, Elisabeths datter samt Rogers søn. Derudover bor den alkoholiserede psykiater Dr. Julia Hoffmann hos dem, hun arbejder med Rogers søn, der lider under hans mors mystiske forsvinden og død og Willie Loomis, som tager sig af huset. Inden Barnabas ankommer til sit tidligere barndomshjem, ankommer den unge og mystiske Victoria som har meget lidt fysisk bagage med sig, men en hel masse psykisk ballast. Hun viser sig at være en reinkarnation af Barnabas' store kærlighed Josette.

Snart udfolder der sig en kamp om magt, hævn og ikke mindst lidenskab - for det viser sig at Angelique i kraft af at være en heks, stadig lever og hun har ikke glemt Barnabas...

Visuelt skuffer den ikke, det er Tim Burton i en nøddeskal og hans yndlingsskuespillere Johnny Depp og Helena Bonham-Carter spiller da også rigtig fint, men den blev lidt for langtrukken, min veninde og jeg blev hurtigt enige om at den sagtens kunne være blevet kortet ned med 20-30 min, uden at det havde gjort noget. Jeg havde ikke forventet mig en hel masse, men gik alligevel fra biografens mørke med lidt skuffelse i maven... Det er ikke et Burton mesterværk, desværre!

- Maj :D

American Pie - Reunion

Mere tærte, til dem som ikke er helt mætte!

For noget tid siden var jeg inde og se American Pie-Reunion, der er som mange af jer ved, lavet en del American Pie film, men i mine øjne er der altså kun 4 originale, og det er dem som indeholder det originale cast! De andre film har jeg overhovedet ikke gaden og se!

Det er jo længe siden at den første film om Jim & Co hærgede i biograferne landet over, og alle blev (hvertfald i min omgangskreds) ramt af "tærtefeber" og det var på alle mulige måder en sjov film, den første altså, og man krummede tæer - I ved nok hvad det er jeg tænker på! Så kom der en 2'er og en 3'er, og det var helt fint og harmløst, men ikke helt så morsomt som den første, sådan er det jo oftest!

Nu 12 år efter den første film havde premiere, kommer den sidste, et sidste punktum og det runder ligesom tærtefilmene fint af, at finde ud af hvordan deres liv ligesom har formet sig.
Det er det filmen i al sin banalitet handler om, hvad er der sket med dem siden vi sagde farvel i 3'eren, hvilke forventninger de havde til livet, og hvad livet egentlig bød dem! Har de alle fundet kærligheden eller er der mulighed for at tabt kærlighed finder sin vej tilbage - alle disse spørgsmål og mange flere bliver besvaret i denne film, men det er jo ikke helt så "dybt" som det lyder, for det er jo Jim & Co - så selvom at de er blevet ældre, så falder de hurtigt tilbage til deres gamle roller - og det ved I nok hvad det betyder, jeps, mange flere pinnligheder!

Det var en rigtig fin film, jeg morede mig og hyggede mig, synes at det var rart at få sat viden på hvad der skete med dem, men så er det ligesom også det. Det er ikke en film jeg har behov for at se mange gange, medmindre jeg har svære tømmermænd, eller bare har brug for en no-brainer!

Se den hvis du har set de andre, og kan lide at krumme tæer og undre dig over HVORDAN kommer man i disse situationer og hvordan lykkedes det altid for Jim?

- Maj :D

Chronicle

Mens vi venter på "The Avengers" nyd da denne anderledes superheltefilm!

Jeg er vild med superhelte, og har set en del Marvel og DC Comics heltefilm - og de har alle det tilfælles at de er meget grandiøse, actionfyldte og farverige. Chronicle er noget helt særegent på den front, den er ikke så "glossy" og er meget mere rå i sin udformning.

Chronicle handler om 3 helt almindelige drenge, der ramler ind i en kæmpemæssig pulserende krystal og får superkræfter. Filmens omdrejningspunkt, samt perspektiv er Andrew (billedet) - han anses som værende sær på sin skole, og bliver derfor offer for mange pranks og mobberier som vi ser gennem hans håndholdte kamera, størstedelen af filmen foregår gennem Andrews linse, lidt a la "Blair Witch Project". Det der gør filmen interessant og får den til at skille sig ud, er filmens tema, hvad sker der når 3 almindelige drenge får superkræfter, og opfører sig som drenge gør? Der er altså ingen løftet pegefinger i filmen, der er ingen moralens vogter som fortæller drengene at de skal bruge deres kræfter til det gode - de har deres sjov med kræfterne og ud fra deres egen moralske målestok udreder de hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er.

Andrew viser sig hurtigt at være den mest talentfulde, og på samme tid viser sig at være den der har sværest ved at holde sig på dydens smalle sti, men er han en skurk eller bare et ulykkeligt menneske der har svært ved at finde fodfæste? Filme udforsker ideen omkring hvad der skaber skurke og hvad der skaber helte, det er en interessant diskussion, som aldrig rigtig har fået sin plads i andre superhelte film, da man automatisk går ud fra at skurkene er onde, for sådan har de altid været, men hvad har skabt denne ondskab?

Se den, bare for at få et lidt mere råt modspil til de pæne superhelte film, hvor en superhelt altid er super!

- Maj :D

Hjemme igen!

Jeg er atter tilbage i Odense, i fredags havde jeg min sidste dag hos Camera Film/Grand Teatret, og det var en ret vemodig dag, ugerne er fløjet afsted, og selvom jeg var lidt træt af at være i praktik til sidst, så var det mærkeligt at gå ud af døren for sidste gang...

Eller næsten!

I midten af maj skal jeg tilbage i en uge og arbejde for dem, mens de tager til Cannes, så det er ikke helt farvel, men det er nu skønt at være hjemme igen! Nu er mit fokus på at få skrevet min hovedopgave, som skal afleveres d.30 maj, jeg er godt på vej, men har lidt problemer med min problemformulering, men har heldigvis et møde med min vejleder torsdag, og satser på at få det under kontrol i løbet af denne uge!

Det blev lige til lidt sniksnakkeri i dette indlæg, men min interesse for film vil aldrig ændre sig, men hyppigheden i biografturene vil ændre sig drastisk, nu hvor jeg ikke har mit gratiskort mere - Æv...

- Maj :D

En god oplevelse

Her i sidste uge lavede jeg lidt ulykker på nettet med mit kort... ups... her hvad jeg lavede af ulykker:

Billede lånt af  Laserdisken

Det er som I kan se 3 af Miyazakis film samlet i en boks, til sølle 99 kr. - det kunne jeg ikke stå for, og hvis I heller ikke kan stå for det, så kan den erhverves HER.

Men det jeg egentlig ville fortælle om, var den gode service jeg oplevede hos Laserdisken. Laserdisken er en netbutik, men man kan afhente sine varer i Aalborg eller i Fantask i København, og da jeg nu er ret meget i Kbh i disse dage, så valgte jeg at afhente i Fantask, da jeg så på den måde kunne spare porto, hvilket er specielt gunstigt, når nu jeg kun købte for 99 kr. Når man handler hos Laserdisken skal man være "medlem" og man indtaster alle ens oplysninger, hviket jo er fair nok, og jeg opgav min adresse i Odense, da det er den jeg skal have shippet til næste gang jeg handler hos dem.

Senere på aftenen kunne jeg se at jeg havde fået et ubesvaret opkald, og det viste sig at være Niels Ole fra Laserdisken, han ringede for at høre mig, om det var rigtigt at jeg ville afhente i Fantask, for han ville ikke sende afsted, hvis jeg nu havde trykket forkert! Så jeg ringede til ham og forklarede min situation og at han roligt kunne sende min film til Kbh!

Det synes jeg sq var en ret god service! Så det er bestemt ikke sidste gang at jeg handler hos ham - og for dem der er residerende i Kbh eller Aalborg er det en god måde at spare lidt penge på!

- Maj :D

We need to talk about Kevin

Ond mor eller ond søn? Døm selv...

”We need to talk about Kevin” er en film som stadig har sit greb i mig, det er sjældent at jeg ser en film som jeg blev så opslugt af som denne. Jeg var rystet i min grundvold da jeg forlod biografens mørke og kunne ikke ryste den filmiske oplevelse af mig, hvilket gjorde at jeg prompte bestilte den roman den var baseret på.

Filmens omdrejningspunkt er karrierekvinden Eva hvis liv bliver vendt på hovedet da hun får sønnen Kevin. På intet tidspunkt er man i tvivl om at Kevin ikke er et ønskebarn, Eva stritter i mod af alle kræfter, selv da hun ligger med veer, nægter hun at presse, men med hele sin krop modstrider hun Kevins tilblivelse. Denne uvilje mod hendes søn og hans eksistens forfølger Eva og man bliver i tvivl om hvorvidt Kevin er et ondt barn der handler ud af respons til sin mors uvilje mod ham eller om Evas uvilje mod ham, gør at de handlinger der bliver foretaget fra Kevins side af, iagttages med mistanke – i bund og grund et spørgsmål om ”nature vs. nurture”, kan et barn være født ondt?

Der er mange følelser i spil i denne film, mange tabuer bliver blotlagt som eksempelvis en mors indrømmelse af at hun måske ikke elskede sit barn nok – eller at hun måske slet ikke har elsket ham nogensinde! Kevin gør ”noget” og hvad det noget er, bliver stillet og roligt afsløret, og til sidst kommer der sidste tvist de tog pusten fra mig da jeg så den – jeg vil naturligvis ikke afsløre hvad, for den fornøjelse skal I selv have!

Det er helt sikkert ikke en film for alle, det er svært at sætte den i bås, for mange anmeldelser jeg har læst, fra USA, prøver at sætte den ind som en Horror eller Thriller og det synes jeg er enormt misvisende. Den er uhyggelig, men ikke i klassisk gyser forstand, den er uhyggelig fordi den kommer ind under huden på en, og berører emner man i vores samfund er angst for at pille i. Thriller er det heller ikke helt, det er ikke en label jeg vil sætte på filmen og finde det tilfredsstillende. Se den, hvis du er ude efter at se en film der tager sin tid til at fortælle en fantastisk og foruroligende historie, jeg har sagt det før, men det er uden tvivl en af de bedste film jeg har set i meget lang tid…

- Maj :D

Almanya - Velkommen til Tyskland

Almanya er det tyrkiske ord for Tyskland

”Almanya – Velkommen til Tyskland” er en særdeles humoristisk og hjertevarm fortælling om Hüseyin og hans familie. Hüseyin kom i sin tid til Tyskland som gæstearbejder for at kunne skaffe penge og mad til sin kone og fire børn, hvilket var ham umuligt i Tyrkiet.

Filmen springer mellem fortid, hvor man følger den unge Hüseyin og hans familie i det gamle Tyskland og hvordan de skal vænne sig til deres nye liv i vesten, med sære skikke og vaner, og nutid, hvor man følger den nu endnu større familie og den ældre Hüseyin som nu er blevet bedstefar og tysk statsborger – en situation han ikke er helt tryg ved, som fordrer en særdeles humoristisk scene om hvad det vil sige at være tysk – den scene alene, er grunden til at man skal se filmen. Denne splittelse mellem at være tysk eller tyrkisk gør, at Hüseyin køber et faldefærdigt hus i sin fordums landsby, som han beder hele sin familie om at tage med og renovere sammen med ham – og snart har alle pakket deres tasker og en særegen roadtrip finder sted til Tyrkiet.

 Første gang jeg så traileren for denne film, vidste jeg bare, at det var en film jeg skulle se, den er på alle mulige måder god, og jeg kan ikke anbefale den nok! Den giver et varmt indblik i den kulturelle kløft der kan være mellem Tyrkiet og Tyskland, gennem Hüseyin og hans familie, men det er et tema der er så universalt, at de fleste ville kunne sætte sig ind i den situation. Det er en charmerende filmperle som fik mig til at grine – meget, græde lidt og nyde det tyske sprog! Det er første gang jeg har set en tysktalende film, hvor jeg ikke har synes det lød grimt, så det er stort!

Hvis I har mulighed for at se den, eller der er nogen tysklærere derude som læser det her, så gør jer selv den tjeneste og få eleverne med ind og se den, jeg er sikker på at der ikke er nogen af dem der vil kede sig!

- Maj :D

En Kongelig Affære

Historisk drama om kærlighed, forræderi og intriger

”En Kongelig Affære” er en storladen og dramatisk fortælling om livlægen Struense, dennes venskab med den (måske?!) gale kong Christian d.VII og ikke mindst hans fatale affære med den smukke dronning Caroline Mathilde.

Nikolaj Arcel viser en anderledes anskuelse af historien om Struense og Caroline Mathilde, her er ikke tale om to magtbegærlige mennesker, der bag kongens ryg forsøger at fravriste ham tronen og dermed få magt over det lille kongerige. Det er en fortælling om to mennesker der var forud for deres tid, som i hinanden finder en masse forståelse og et sammenligneligt syn på livet: om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Det er en fortælling om to menneskers forbudte kærlighed, smerten ved at forråde et venskab og ikke mindst om retfærdighed.

Man fatter sympati for den forsmåede dronning og man forstår hvorfor Struense falder hovedkulds forelsket i hende, for i hende finder han en ligesindet, klog, litterær og veltalende, som deler alle hans visioner om et mere moderne og socialt Danmark. Her virkelig en anden vinkling end man læser i fx nogle historiebøger, hvor Struense bliver opfattet som en intrigant og magthungrende person, som forfører dronningen og manipulerer den gale konge til at overgive magten til ham – et lidet flatterende billede af Struense.

Som altid spiller Mads Mikkelsen sin rolle med masser af indlevelse, men jeg blev alligevel en kende skuffet over hans præstation, men jeg tror grunden er, at han bliver outshinet af sine to medspillere: Alicia Vikander og Mikkel Boe Følsgaard.

Vikander spiller den unge dronning med en følsomhed og styrke der virkelig brænder igennem på lærredet. Hun er smuk og sart, men stadig viljestærk og passioneret. Hun er allerede et stort navn i Sverige, og jeg er sikker på, at vi ikke har set det sidste til hende. Følsgaard blev beæret med en sølvbjørn i til Berlinale, og det er fuldt ud fortjent, han er så hamrende gennemført og troværdig som den gale kong Christian, men man fornemmer at der er noget der ulmer, man ved ikke helt hvad og man er næsten overbevist om at det måske bare er et spil for galleriet – det er ikke til at vide, og det er det, der gør det så genialt!

Jeg kan på alle mulige måder anbefale filmen, jeg er sikker på, at den vil falde i de flestes smag – og tænk på det ikke kun som en tur i biografen, men også som et stykke samfundskulturel historie! Ja, se der er mange fordele ved at tage i biografen ;)

- Maj :D

The Hunger Games

Katniss in action...

Her er filmen som er blevet hypet i virkelig lang tid, i USA gik hele bogtrilogien sin sejrsgang - og så ved man at der ikke er længe til at den skulle filmatiseres.

Jeg har læst den første bog, "Dødsspillet" som den blev oversat til, og var godt underholdt, men jeg havde ikke en lyst til at tage ud og købe/låne de resterende bøger. Nu er det ikke en boganmeldelse jeg er igang med, men filmen jeg skal tage udgangspunkt i, men kan ikke lade være med at sammenligne, sådan er det jo tit, når man har læst en bog og så ser filmatiseringen.

 

Der er ikke mange der ikke har været begejstret for denne film, og den åbnede for fulde sale i landet rundt - er det en god film spørger du så?

Jeg var svært skuffet! Jeg havde alskens gode ting om den, læst mange anmeldelser, for det er jo det jeg gør mig meget i, her i praktikken, der skal jeg følge med! Og der er jo ikke andet end lovpriser til Jennifer Lawrence og hvor fantastisk et univers der er blevet skabt - ikke mindst bliver den hyldet som en ny Twilight - og her skal der ikke tages fejl, det er ikke en ny Twilight som i at filmene ligner hinanden, men mere end ny franchise der hyper teenager op og de ønsker at være Katniss, eller hvilket "hold" er man på - Peeta eller Gale?

Jeg kan ikke rigtig sætte min finger på hvor det gik galt, for langt hen af vejen så var det en fin filmatisering, men der var bare meget der blev skøjtet henover, men det er måske kun noget jeg har bidt mærke i, fordi jeg har læst bogen, som er skrevet ud fra Katniss' synspunkt, og derfor bliver indviet i hendes tanker og hvorfor hun reagerer som hun gør!

Et godt eksempel er fx i starten af filmen, hvor Katniss melder sig frivilligt til at være soner for sin søster Prim, istedet for at klappe af hende, vælger befolkningen fra distrikt 12 i tavshed at gøre et specielt tegn til hende, som symboliserer deres respekt, men samtidig en form for oprørskhed over spillet. Og det synes jeg ikke det kom til sin ret, for det var en af de scener, i bogen, som jeg fandt mest rørende.

Jeg overvejer at give den en chance mere, når den er kommet på dvd - eller læse den igen, bare på original sproget, for det kunne jo være at der var et lys gemt, som jeg bare ikke har set!

Jeg synes godt at jeg kan anbefale den, selvom jeg ikke selv synes den var fremragende, fordi den er temmelig anderledes end andre teenagefilm, lidt mere barsk og ikke så sukkersød som Twilight (som jeg ellers elsker...).

 

- Maj :D

Filmfavoritter: Chick Flicks

Jeg er en pige - og til tider en rigtig tøs! Så derfor er der også nogle chick flicks på repertoiret, det kan ikke alt sammen være kuntsnerisk og dybt ;)

"Nobody puts Baby in a corner!"

"Christmas is all around you..."

(Lige tidligt nok, men det er jo lidt en julefilm...)

"I'm the king of the wooorld!"

"What do stars do? They shine."

"Ohh Mr. Darcy" 

- Maj :D

One to Watch: Lilly Collins

Phil Collins har en datter, og en virkelig smuk en af slagsen! Og hun stormer frem i Hollywood, siden hendes debut i 2009 har hun støt og roligt fået større og større roller - nogle bedre end andre, men der skal være plads til den slags fejl, når man er ung ;)

Ved ikke om det bare er mig, men hun ligner ikke så meget Phil!

 

I den Oscarnominerede The Blind Side, spiller hun Sandra Bullocks datter

I Priest spiller hun Paul Bethanys kidnappede datter,

 en knap så god film som hendes debut - mildest talt!

Lily var ikke færdig med action, her spiller overfor teenageheartthrob Taylor Lautner,

i Abduction

Snart kan vi se hende som Snehvide i filmen Mirror Mirror, og den er jeg meget spændt på!

Pudsigt nok har jeg set alle hendes film, og skal helt sikkert også se Mirror Mirror, da jeg er en sucker for prinsesser og eventyrfilm!
Hvor god en skuespiller hun er, er svært at sige, jeg synes ikke de er særligt udfordrende de roller hun hidtil har spillet, og ej heller de største. Jeg er sikker på at vi nok skal se mere til hende, men håber at det bliver i noget med væsentligt mere substans end bare "damsel in distress".

- Maj :D

The Best Exotic Marigold Hotel

Stjernecast i en hjertevarm film.

"The Best Exotic Marigold Hotel" er beviset for, at bare fordi man er 65+, så behøver livet ikke at gå i stå, samt at det aldrig er for sent i livet at forfølge kærligheden eller ens drømme - det er på alle mulige måder en livsbekræftigende morale!

Filmen omhandler en gruppe meget forskellige mennesker, hvis liv flettes sammen, da de alle beslutter sig for at nyde deres pensions otium i det smukke og varme Indien. De er alle blevet forført af det luksuriøse og nyrestaurerede Marigold Hotel.

Det skal vise sig at være lidt mindre lukseriøst end de først havde antaget, da hotellet mangler midler til den restaurering der skal blive til det resort de er blevet lovet, Sonny, der er manager på hotellet, lover at de alle kan bo der gratis, da de kan bruges som gratis markedsføring, og dermed tiltrække flere gæster og en god måde at forhandle sig til sponsorat etc.

Som filmen udfolder sig, kommer vi tættere ind på livet af de 7 meget forskellige pensionister, og ikke mindst Sonny som kæmper med at opretholde sin fars arv, samtidig med at han må kæmpe for sin kærlighed til en pige hans traditionsbundne mor ikke vil godkende.

Alt i alt er det en varm og humoristisk film, som giver mange gode grin, lidt tårer og en slutning der efterlader én med en følelse af, at det hele nok skal gå og alt ordner sig i sidste ende. Som Sonny så smukt siger:

Everything will be all right in the end... if it's not all right then it's not the end

- Maj :D

Filmfavoritter: Drama

"John Coffey, like the drink just not spelled the same"

Hvem blev ikke rørt da de så denne film, den stakkels misforståede kæmpe, der viste sig at være et af guds mirakler - helt sikkert en af de bedste King filmatiseringer!

"His first night in the joint, Andy Dufresne cost me two packs of cigarettes.

 He never made a sound."

Speaking of Mr. King, så er ovenstående intet mindre end fremragende! Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg har set den film, og jeg synes den er lige god og måske endda bedre for hver gang den ses!

"Frankly my dear I don't give a damn!"

Det er virkelig en film fra en forsvunden era, hvor mænd var mænd og kvinder virkelig havde stor kjoler på ;) Selvom den er lang. så kan jeg aldrig få nok, jeg elsker Scarlett, hun er forkælet og urimelig, men også ekstrem kærlig over for de mennesker hun elsker og har en styrke uden lige! My kind of heroine!

"Captain, My Captain"

Den her film har jeg ikke set i mange år, men da jeg var teenager elskede jeg den højt, og nogle gange så jeg den flere gange om dagen! Tror jeg skal have fundet den og set den, se om jeg stadig finder den lige så fantastisk som for 15 år siden :)

"Jack Nasty"

Jeg elsker en god kærlighedshistorie, og somme tider elsker jeg den endnu mere, hvis den er tragisk... Og denne fremragende film opfyldte alle mine kriterier, og jeg har intet dårligt at sige om den, den er så smuk at det er hjerteskærende ligesom deres kærlighed - slutscenen med de to skjorter, får mine øjne til at løbe i vand, HVER gang!

"Deus Ex Machina"

Donnie Darko fanldt jeg over, da jeg var i min "I love Jake Gyllenhaal" fase (som jeg ikke helt er ude af...). Det er en sær film, og jeg tror ikke at den er til enhver smag, men hvis man er til sci-fi og ikke lader sig slå ud af "tidsrejse" temaer, så vil man nyde denne med rette!

- Maj :D

Filmfavoritter: Musicals

Jeg elsker musicals, så her kommer et udpluk af mine favoritter:

Jeg er en sucker for musicals, og har det vildeste girl cush på Nicole Kidman, synes

hun er SÅ smuk!

Der er ikke noget ved Moulin Rouge jeg IKKE elsker: Farverne, kostumerne, musikken, de nyfortolkede sange, skuespillerne, kærligheden og ikke mindst tragedien - Suk! Der er ikke mere at sige, udover jeg føler en trang til at se den igen ;)

Åhhh Sandy!

Et moderne eventyr, som sidenhen er blevet gentaget mange gange på lærredet: Den grimme ælling der bliver til en svane og får sit hjertes udkårne! Kliché eller ej, jeg er en sucker for Grease!

Sød og boblende musical om raceseperation!

Jeg har set denne film SÅ mange gange, og den er simpelthen en man bliver SÅ glad i låget af! Jeg har også set den originale (som ikke var en musical) instrueret af John Waters og som have Ricki Lake i hovedrollen, den var en anelse mere dyster end denne version, men stadig seværdig, da den tager nogle relevante problemstillinger op.

Og bonus at se John Travolta som overvægtig kvinde - dansende og syngende!

En klassiker som alle bør se...

Hvis du ikke har set den, så gør det! Og den er jo baseret på en ægte historie om en syngene familie.

En syngende Gerard Butler...

The Phantom of the Opera er kun med på listen fordi jeg virkelig elsker musikken, selve filmen var jeg egentlig lidt skuffet over - sangene til gengæld, kan jeg høre om og om igen!

- Maj :D

Miraklet i Le Havre

Gennemgående fin fransk-finsk film om socialt ansvar...

Miraklet i Le Havre er den anden film jeg har arbejdet med, mens jeg er i praktik her i Grand, og den er noget helt andet end Shame!

Miraklet i Le Havre har bohemen Marcel Marx i hovedrollen, Marx arbejder i havnebyen Le Havre i Normandiet som skopudser. En dag møder han den afrikanske containerflygtning Idrissa og med hjælp fra hans venner og naboer skjuler han Idrissa fra myndighederne og arrangerer sågar en støttekoncert således at Idrissa kan komme til England, som var containerens oprindelige mål.

Det er en fin og sød film, som er meget skæv og tempoet er stille og roligt. Det er en film der trækker på vores medmenneskelighed og charmer en helt ind i hjertet! Det er ikke en film med et sinsoprivende plot ej heller en masse drama. Der hvor filmen har sin force er de skæve vinkler, den kvikke dialog og de mange små finurligheder og karakter der har sin gang i denne film.

Ærligt, så ville jeg aldrig have set den her film, hvis det ikke var fordi jeg arbejdede med den her i Grand, men den kan anbefales til dem som vil se en noget anderledes film som ikke har en masse special effects eller action...

- Maj :D

Posters del 2...

Black and White Fire

Run and Hide

Creepy Heads

Little Red Dress

Something before my eyes

It's Written in My Face

Jeg synes de er SÅ fede de her collager, så skulle lige dele dem med jer :D Total Copy Paste...



- Maj :D

Posters del 1...

Har I nogensiden tænkt på at film posters tit ser genkendelige ud, og de vækker et eller andet i os?Det er der en grund til, se bare med her:

Large head in the sky

Show me your backside!

Back to Back

Between the legs

In the Bed

Look into my eye

I'm so blue...

Jeg fandt genialiteterne lige HER

- Maj :D

Shame

Sexafhængighed og et bizart søskendeforhold er nogle af de ting

Shame kan byde på!

"Shame" er en af de to film jeg har arbejdet med, mens jeg har været i praktik. Jeg så den en af de første dage tidligt om morgenen, og jeg må ærligt indrømme, at jeg var ved at få min kaffe i den gale hals. Jeg vidste ikke så meget om filmen, udover at den handlede om sex... og det var jo ikke et så tosset udgangspunkt!

Jo, filmen handler om sex, og det er det den er blevet kendt for, ligeledes alle de nøgenscener der er med Fassbender - og nej, han har ikke noget at være ked af - og JO han kan sagtens spille nøgengolf, uden kølle... Men filmen rummer meget mere end det, meget forbliver usagt, og lige så eksplicitte som nogen af scenerne er, lige så introvert kan filmen være, der skal læses mellem linierne, og man går fra salen med en følelse af ikke at blive helt forløst - akkurat som Brandon!

Brandon (Fassbender) er en slick New Yorker som set udefra ikke mangler noget, han er succesfuld, intelligent og ikke mindst karismatisk - og kan forføre kvinder med et enkelt blik! Men det er ikke til at komme udenom, Brandon er sexafhængig, han onanere, køber kvinder og surfer nettet hvert øjeblik han har mulighed for det! Alle Brandons rutiner skrider dog gevaldigt, idet hans søster Sissy (Mulligan) pludselig melder sin ankomst og skaber kaos i Brandons ellers kliniske hverdag.

De to søskende har oplevet et usagt traume som har formet dem til de mennesker vi observerer. Brandon higer efter et seksuelt fix konstant, og får aldrig nogen forløsning, Sissy higer også, hendes er dog et følelsesmæssigt fix, som hun gør hende villig og usammenhængende når hun zoomer sig ind på en mand der kunne være interesseret. Som Brandon, får hun heller aldrig en forløsning...

Det er på alle måder en virkelig intens og barsk film, og holder dine følelser gidsel! Sex i denne film er på ingen måde erotisk, McQueen har holdt en kold og kynisk tilgang til sex, hvilket understreger Brandons smerte... 

- Maj :D 

The Ides of March

Jeg er forelsket i denne poster - den er på alle mulige måder genial!

Jeg så denne poster første gang sidste år, da jeg var i Miami og jeg synes den så vildt spændende ud, specielt fordi jeg så den alle mulige steder. Da jeg kom tilbage til DK glemte jeg alt om den, lige indtil jeg skulle skrive eksamensopgave - for der var det sørme denne film jeg fik æren af at se, længe før den overhovedet fik premiere!

I ”The Ides of March” møder man den unge og idealistiske, men ambitiøse, Stephen Meyers (Ryan Gosling). Han hvirvles ind i et machiavellisk drama i forbindelse med sit arbejde som junior kampagne manager for præsidentkandidaten Mike Morris (George Clooney), guvernør for Pennsylvania.

Intet er som det ser ud til, og langsomt afsløres en benhård verden i det politiske miljø, fyldt med forræderi og intriger, hvor skandalerne ulmer lige under overflade. Snart befinder Stephen Meyers sig som en vigtig brik I et skakspil, hvor han er tvungent til at foretage nogle svære valg – med fatale følger.

Det er en seriøs god film, og nu har jeg lige set George Clooeny som hanrej i The Descendants, og så sætter man virkelig pris på hans skuespiltalent, han er super overbevisende som præsidentkandidat som gerne vil være idealistisk, men som så mange politikere har gjort i sin tid, og fremtidigt vil blive ved med, ender han i noget gris!

Ryan Goslings talent har jeg aldrig tvivlet, han er en kamæleon (ha ha ha - pun intended!) og jeg er ikke i tvivl om at han kan spille ALT overbevisende, so far har han...!

I skal se denne film, fordi den er virkelig god, og se om I ikke kan se bort fra den tåbelige danske titel "Kamæleonen" SF film har påduttet den, og hvis I vil vide mere om titlen kan I læse mere om det HER.

Filmen har premiere i dag, så skynd jer afsted!

- Maj :D