torsdag den 29. marts 2012

The Hunger Games

Katniss in action...

Her er filmen som er blevet hypet i virkelig lang tid, i USA gik hele bogtrilogien sin sejrsgang - og så ved man at der ikke er længe til at den skulle filmatiseres.

Jeg har læst den første bog, "Dødsspillet" som den blev oversat til, og var godt underholdt, men jeg havde ikke en lyst til at tage ud og købe/låne de resterende bøger. Nu er det ikke en boganmeldelse jeg er igang med, men filmen jeg skal tage udgangspunkt i, men kan ikke lade være med at sammenligne, sådan er det jo tit, når man har læst en bog og så ser filmatiseringen.

 
Der er ikke mange der ikke har været begejstret for denne film, og den åbnede for fulde sale i landet rundt - er det en god film spørger du så?
Jeg var svært skuffet! Jeg havde alskens gode ting om den, læst mange anmeldelser, for det er jo det jeg gør mig meget i, her i praktikken, der skal jeg følge med! Og der er jo ikke andet end lovpriser til Jennifer Lawrence og hvor fantastisk et univers der er blevet skabt - ikke mindst bliver den hyldet som en ny Twilight - og her skal der ikke tages fejl, det er ikke en ny Twilight som i at filmene ligner hinanden, men mere end ny franchise der hyper teenager op og de ønsker at være Katniss, eller hvilket "hold" er man på - Peeta eller Gale?

Jeg kan ikke rigtig sætte min finger på hvor det gik galt, for langt hen af vejen så var det en fin filmatisering, men der var bare meget der blev skøjtet henover, men det er måske kun noget jeg har bidt mærke i, fordi jeg har læst bogen, som er skrevet ud fra Katniss' synspunkt, og derfor bliver indviet i hendes tanker og hvorfor hun reagerer som hun gør!

Et godt eksempel er fx i starten af filmen, hvor Katniss melder sig frivilligt til at være soner for sin søster Prim, istedet for at klappe af hende, vælger befolkningen fra distrikt 12 i tavshed at gøre et specielt tegn til hende, som symboliserer deres respekt, men samtidig en form for oprørskhed over spillet. Og det synes jeg ikke det kom til sin ret, for det var en af de scener, i bogen, som jeg fandt mest rørende.

Jeg overvejer at give den en chance mere, når den er kommet på dvd - eller læse den igen, bare på original sproget, for det kunne jo være at der var et lys gemt, som jeg bare ikke har set!
Jeg synes godt at jeg kan anbefale den, selvom jeg ikke selv synes den var fremragende, fordi den er temmelig anderledes end andre teenagefilm, lidt mere barsk og ikke så sukkersød som Twilight (som jeg ellers elsker...).

 
- Maj :D

2 kommentarer:

  1. Jeg synes, filmen i bund og grund - handlingsmæssigt - var meget tro mod bogen, men som du også er inde på, så er der for mange ting, der ikke bliver forklaret, fordi det vil tage (for) lang tid og fordi filmen ikke kan tydeliggøre Katniss' tanker på samme måde som bøger kan. Den ellers skønne bog (som var en af de bedste, jeg læste sidste år) blev derfor reduceret til en flot actionfilm uden særlig meget af den kant og råhed, som var grunden til, at jeg elskede bogen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror jeg skal give bogen en chance mere på original sproget, jeg blev på ingen måde betaget af den, som jeg ellers har hørt folk tale om - og det undrer mig lidt, for genren og plottet er ellers lige i min boldgade!

      Og din anmeldelse af bøgerne var også en af grundene til at jeg ville igang med at læse dem :)

      - Maj :D

      Slet