Stjernecast i en hjertevarm film.
"The Best Exotic Marigold Hotel" er beviset for, at bare fordi man er 65+, så behøver livet ikke at gå i stå, samt at det aldrig er for sent i livet at forfølge kærligheden eller ens drømme - det er på alle mulige måder en livsbekræftigende morale!
Filmen omhandler en gruppe meget forskellige mennesker, hvis liv flettes sammen, da de alle beslutter sig for at nyde deres pensions otium i det smukke og varme Indien. De er alle blevet forført af det luksuriøse og nyrestaurerede Marigold Hotel.
Det skal vise sig at være lidt mindre lukseriøst end de først havde antaget, da hotellet mangler midler til den restaurering der skal blive til det resort de er blevet lovet, Sonny, der er manager på hotellet, lover at de alle kan bo der gratis, da de kan bruges som gratis markedsføring, og dermed tiltrække flere gæster og en god måde at forhandle sig til sponsorat etc.
Som filmen udfolder sig, kommer vi tættere ind på livet af de 7 meget forskellige pensionister, og ikke mindst Sonny som kæmper med at opretholde sin fars arv, samtidig med at han må kæmpe for sin kærlighed til en pige hans traditionsbundne mor ikke vil godkende.
Alt i alt er det en varm og humoristisk film, som giver mange gode grin, lidt tårer og en slutning der efterlader én med en følelse af, at det hele nok skal gå og alt ordner sig i sidste ende. Som Sonny så smukt siger:
Everything will be all right in the end... if it's not all right then it's not the end
- Maj :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar