Clooney nu som far og hanrej!
I ”The Descendants” møder vi Matt King, som står midt i sit livs krise da hans kone kommer ud for en alvorlig bådulykke og ender i koma – samtidig med at han skal sørge for hende, er han midt i en stor beslutning omkring et stort stykke uberørt land som er blevet nedarvet til ham og hans familie gennem mange generationer.
Matt har et anstrengt forhold til sine døtre og har en vis indsigt i sin egen rolle som far og kalder sig selv ”The back-up parent”, og står nu overfor at skulle tackle sin nye rolle som den primære forælder til sin 10-årige datter Scottie som udviser en noget utilbørlig adfærd overfor sine klassekammerater samt sin 17-årige datter Alex som har arvet hans kones destruktive adfærd.
Midt i al det miserable sker der endnu en ting, Matt finder ud af at hans kone har haft en affære og planlagde en skilsmisse, og snart går jagten på at finde denne mand, og den rejse de tager på ender ikke helt som planlagt.
”The Descendants” er en god film, den giver George Clooney rum til at være mere end bare ”lækker” som de fleste har tillagt ham, samt udforske en anden del af hans talent, som jeg virkelig nyder. Jeg var ikke blown away af filmen, men den er helt klart seværdig og rummer mange gode facetter, specielt var jeg meget imponeret af Shailene Woodley, som spiller Alex, hun er super dygtig, og jeg er sikker på at vi får set meget mere til hende i fremtiden!
- Maj :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar