Der er vist ikke nogen der ikke har set det her ret sigende billede,
men jeg synes nu det skal deles lidt mere!
Ja, jeg har jo allerede brokket mig over de nominerede til årets bedste film - og dette indlæg kommer til at handle om de forbigåede mandlige skuespillere - og en enkelt animationsfilm!
Hvem synes jeg så der er blevet fobigået? Disse:
Bedste mandlige skuespiller
- Ryan Gosling for Drive
- Michael Fassbender for Shame
- Leonardo DiCaprio for J. Edgar
Synes helt klart at Ryan Gosling og filmen i sig selv er blevet alt for forbigået - og har læst mange anmeldelser på den, og i USA er de fleste topkritikere enige om at det ER en fantastisk film Refn har instrueret! Men det synes Oscar komiteen så ikke...
Shame er en anden film der er blevet totalt overset, og det er en skam, jeg sidder og arbejder hårdt inde ved Camera Film/Grand Teatret til at få budskabet om denne film ud, for den rører altså i noget ved folk, og giver en lidt at tygge på efterfølgende! Og Fassbender er genial i denne rolle (og meget nøgen, meget ofte...)
Leonardo er virkelig blevet en klasseskuespiller, og han brænder igennem som J. Edgar - det er jo ikke hans skyld at make-uppen var virkelig dårlig! Det er sjovt som Meryl Streep har fået SÅ megen ros for hendes portræt af Margareth Thatcher, og Michelle Williams ligeledes som Marilyn Monroe... Måske der hos akademiet ikke var plads til at hædre flere portrætter?
Det sidste der har undret mig, det er hvorfor er Tintin ikke med i kategorien bedste animation? Når man tænker på hvad der ellers er nomineret?
Spekulationer siger at det er fordi Spielbergs War Horse er nomineret til bedste film, og derfor kunne Tintin ikke også blive det.
Hvis i vil se alle nomineringerne, så kan de ses HER
- Maj :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar