Foruroligende film, der ikke vil slippe sit tag i mig!
Jeg havde lånt ovenstående film af min søde veninde L, hun vidste at det var en film jeg rigtig gerne ville se, og da hun var så heldig at få den forærende af sit praktiksted, fik jeg lov at låne den med hjem og se den i weekenden.
Puha, det var en drøj omgang, det er virkelig en foruroligende film, jeg havde med vilje ikke læst så meget om den, men havde mine anelser om hvad den handler om - men hold da op, jeg var helt forkert på den!
Filmen tager sit udgangspunkt i en villa der ligger lidt afsides, hvor en dygtig og talentfuld kirug, Dr. Robert Ledgards, residerer med sin mor, som også er hans husholderske. Huset tjente i sin tid som et privathospital hvor de lidt mere lyssky operationer blev foretaget, nu bliver det kun brugt til en enkelt patient: Vera.
Men Vera er ikke en normal patient, hun er faktsik en fange - hun har alverdens lukseriøse materielle goder, men finder ingen nydelse i det smukke tøj, det dyre make-up eller lækre mad, da det eneste hun mangler er sin frihed. Langtsomt optrevles Veras fortid, som er forbundet med Roberts Ledgards historie, en historie fyldt med sorg, tab og ikke mindst hævntørst!
Det er en uhyggelig film, ikke som når man ser en slasher/horror film, men sådan en der kryber ind under huden på en, da man et øjeblik tænker at de rædsler, man har set genskabt på lærredet eller skærmen, rent faktisk kunne ske!
Jeg synes godt om filmen, og kunne godt se den igen, da jeg er sikker på, at man får mere ud af den anden gang den ses - som er tilfældet, synes jeg, for de fleste film! Men der skal gå noget tid, da jeg stadig ikke helt har fordøjet den...
- Maj :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar