Carnage

Genial Poster til Carnage - og den er endda endnu mere rammende,

efter jeg har set filmen!

Jeg har været inde og hygge med en veninde og set "Carnage", det seneste udspil af den omdiskuterede instruktør Roman Polanski.

Rammerne for "Carnage" er en lejlighed i New York, hvor 2 forældrepar mødes, for at diskutere et håndgemæng mellem deres to sønner. Hr. og Fru Cowan (Waltz og Winslet) er forældre til drengen som slog Hr.og Fru Longstreet's (Reilly og Foster) søn med en kæp, som resulterede i at drengen mistede 2 tænder og en forslået læbe.

Scenen er sat, og i starten føles det meget optimistisk, dog med en undertone af at alt er ikke så poleret som det hintes- langsomt, men sikkert bliver de pæne facader pillet fra hinanden, og alt kommer frem i lyset.

Filmen har masser af facetter, og karakterne er enormt nuancerede og igennem hele filmen skifter dynamikken hele tiden, det i form af at de rykker fra stuen og ud i gangen, og flere gange når The Cowans også helt ud til elevatoren for at tage hjem, men på finurlig vis bliver de hevet tilbage i lejligheden, og det hele fortsætter på ny.

Dynamikken foreligger også i den skiftende loyalitet, det er tydeligt at de to par er meget forskellige af natur og i social rang, selvom det ikke kan ses på the Longstreets, at de begge to er middelklasse, mens Cowans ligger i den tunge ende. Men som et løg der skrælles og alle de civile lag ryger ud af vinduet, opstår der op til flere gange nogle sære alliancer, og deres sande natur viser tænder.

Det er ikke en klassisk film med en start, midte og en slutning, det har en følelse af et teaterstykke med kun en meget lang scene, og da den scene fader i sort, kunne man lige så godt have forestilt sig at gardinet blev trukket og jeg fik en enorm lyst til at klappe - men det gjorde jeg ikke!

Det er ikke en film for enhver smag, det er en speciel film, men synes helt bestemt at den er en oplevelse værd - det er et ordentlig dyk ned i menneskets natur, og det er jo ret spændende!

- Maj :D