Mig og Film
onsdag den 26. september 2012
Den Store Biografdag 2012...
Hold da op hvor har jeg forsømt denne blog siden jeg kom hjem fra praktik og tingene blev lidt hektiske med hovedopgave, eksamen, dimission og ikke mindst BABY!
Men, men, men... jeg har nu været i biografen mange gange i de forgangne måneder, og det vil jeg fortsat blive ved med at gøre, jeg er jo en filmelsker, og der er jo heldigvis noget der hedder babybio ;)
Anyways, det jeg lige ville gøre jer opmærksom på derude, er at der igen i år er Den Store Biografdag, og det falder nu her på søndag! Sidste år nåede jeg ikke selv at benytte mig af det, men i år har jeg bestilt billetter til "Ted" til Manden og jeg.
Hvis I skulle være i tvivl om hvad det går ud på, så har alle på søndag mulighed for at tage i biffen på søndag og se film til ½ pris, og det gælder ALLE biografer og ALLE film - så hvad venter I på? Kom ud af starthullerne og få set nogle film på det store lærrede...
OBS: Det er ikke alle biografer man kan reservere billetter til, da der er så stor efterspørgsel, og de steder du kan reservere til, skal de hentes 24 timer før.
- Maj :D
torsdag den 31. maj 2012
Endelig færdig...
med at skrive hovedopgave, så det betyder at jeg er vendt tilbage til den virkelige verden, efter at have siddet i en opgaveboble i rigelig lang tid...
Men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke har set nogle film, specielt fordi jeg var tilbage i Grand i sidste uge, hvor jeg fik fornøjelsen af at se disse to film:
Men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke har set nogle film, specielt fordi jeg var tilbage i Grand i sidste uge, hvor jeg fik fornøjelsen af at se disse to film:
Chamerende, underholdende og fransk
Nyfortolkning af Emily Brontë's klassiker
Og igår da vi havde afleveret hovedopgave med efterfølgende café hygge/fejring med tøserne tog vi en spontan tur i biografen og så denne:
Spækket med superhelte og action - man keder sig ikke...
Jeg kommer nærmere ind på filmene senere, men ville lige tjekke ind, så I vidste der var liv i mig ;)
Hav en fantastisk torsdag derude...
- Maj :D
tirsdag den 15. maj 2012
Dark Shadows
Hell has no fury like a woman scorned!
Vampyrer hitter for øjeblikket, man kan ikke tænde for tv'et, åbne en bog eller gå en tur i biografen uden at dman støder ind i blodsugere af en eller anden grad - nogen mere sexede end andre...
I Tim Burtons "Dark Shadows" spiller Johnny Depp Barnabas Collins en rigmandssøn, som bliver forbandet af en heks, Angelique, han har forført, men ikke elsker. Som straf forvandler Angelique Barnabas til en vampyr samtidig med at hun får hans elskede Josette til at hoppe ud fra en klippe og dermed begå selvmord mod hendes vilje. Angelique vender derefter landsbyboerne mod Barnabas, som de fanger og begraver i en kiste, og der ligger han i næsten 200 år, inden han bliver befriet i de "groovy" 70'ere.
Barnabas vender næsen mod sit hjem, slottet Collinwood Manor, som er befolket af de sidste af den før så storslåede klan Collins: Søskende parret Elisabeth og Roger Collins, Elisabeths datter samt Rogers søn. Derudover bor den alkoholiserede psykiater Dr. Julia Hoffmann hos dem, hun arbejder med Rogers søn, der lider under hans mors mystiske forsvinden og død og Willie Loomis, som tager sig af huset. Inden Barnabas ankommer til sit tidligere barndomshjem, ankommer den unge og mystiske Victoria som har meget lidt fysisk bagage med sig, men en hel masse psykisk ballast. Hun viser sig at være en reinkarnation af Barnabas' store kærlighed Josette.
Snart udfolder der sig en kamp om magt, hævn og ikke mindst lidenskab - for det viser sig at Angelique i kraft af at være en heks, stadig lever og hun har ikke glemt Barnabas...
Visuelt skuffer den ikke, det er Tim Burton i en nøddeskal og hans yndlingsskuespillere Johnny Depp og Helena Bonham-Carter spiller da også rigtig fint, men den blev lidt for langtrukken, min veninde og jeg blev hurtigt enige om at den sagtens kunne være blevet kortet ned med 20-30 min, uden at det havde gjort noget. Jeg havde ikke forventet mig en hel masse, men gik alligevel fra biografens mørke med lidt skuffelse i maven... Det er ikke et Burton mesterværk, desværre!
- Maj :D
fredag den 11. maj 2012
American Pie - Reunion
Mere tærte, til dem som ikke er helt mætte!
Det er jo længe siden at den første film om Jim & Co hærgede i biograferne landet over, og alle blev (hvertfald i min omgangskreds) ramt af "tærtefeber" og det var på alle mulige måder en sjov film, den første altså, og man krummede tæer - I ved nok hvad det er jeg tænker på! Så kom der en 2'er og en 3'er, og det var helt fint og harmløst, men ikke helt så morsomt som den første, sådan er det jo oftest!
Nu 12 år efter den første film havde premiere, kommer den sidste, et sidste punktum og det runder ligesom tærtefilmene fint af, at finde ud af hvordan deres liv ligesom har formet sig.
Det er det filmen i al sin banalitet handler om, hvad er der sket med dem siden vi sagde farvel i 3'eren, hvilke forventninger de havde til livet, og hvad livet egentlig bød dem! Har de alle fundet kærligheden eller er der mulighed for at tabt kærlighed finder sin vej tilbage - alle disse spørgsmål og mange flere bliver besvaret i denne film, men det er jo ikke helt så "dybt" som det lyder, for det er jo Jim & Co - så selvom at de er blevet ældre, så falder de hurtigt tilbage til deres gamle roller - og det ved I nok hvad det betyder, jeps, mange flere pinnligheder!
Det var en rigtig fin film, jeg morede mig og hyggede mig, synes at det var rart at få sat viden på hvad der skete med dem, men så er det ligesom også det. Det er ikke en film jeg har behov for at se mange gange, medmindre jeg har svære tømmermænd, eller bare har brug for en no-brainer!
Se den hvis du har set de andre, og kan lide at krumme tæer og undre dig over HVORDAN kommer man i disse situationer og hvordan lykkedes det altid for Jim?
- Maj :D
torsdag den 19. april 2012
Chronicle
Mens vi venter på "The Avengers" nyd da denne anderledes superheltefilm!
Jeg er vild med superhelte, og har set en del Marvel og DC Comics heltefilm - og de har alle det tilfælles at de er meget grandiøse, actionfyldte og farverige. Chronicle er noget helt særegent på den front, den er ikke så "glossy" og er meget mere rå i sin udformning.
Chronicle handler om 3 helt almindelige drenge, der ramler ind i en kæmpemæssig pulserende krystal og får superkræfter. Filmens omdrejningspunkt, samt perspektiv er Andrew (billedet) - han anses som værende sær på sin skole, og bliver derfor offer for mange pranks og mobberier som vi ser gennem hans håndholdte kamera, størstedelen af filmen foregår gennem Andrews linse, lidt a la "Blair Witch Project". Det der gør filmen interessant og får den til at skille sig ud, er filmens tema, hvad sker der når 3 almindelige drenge får superkræfter, og opfører sig som drenge gør? Der er altså ingen løftet pegefinger i filmen, der er ingen moralens vogter som fortæller drengene at de skal bruge deres kræfter til det gode - de har deres sjov med kræfterne og ud fra deres egen moralske målestok udreder de hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er.
Andrew viser sig hurtigt at være den mest talentfulde, og på samme tid viser sig at være den der har sværest ved at holde sig på dydens smalle sti, men er han en skurk eller bare et ulykkeligt menneske der har svært ved at finde fodfæste? Filme udforsker ideen omkring hvad der skaber skurke og hvad der skaber helte, det er en interessant diskussion, som aldrig rigtig har fået sin plads i andre superhelte film, da man automatisk går ud fra at skurkene er onde, for sådan har de altid været, men hvad har skabt denne ondskab?
Se den, bare for at få et lidt mere råt modspil til de pæne superhelte film, hvor en superhelt altid er super!
- Maj :D
tirsdag den 17. april 2012
Hjemme igen!
Jeg er atter tilbage i Odense, i fredags havde jeg min sidste dag hos Camera Film/Grand Teatret, og det var en ret vemodig dag, ugerne er fløjet afsted, og selvom jeg var lidt træt af at være i praktik til sidst, så var det mærkeligt at gå ud af døren for sidste gang...
Eller næsten!
I midten af maj skal jeg tilbage i en uge og arbejde for dem, mens de tager til Cannes, så det er ikke helt farvel, men det er nu skønt at være hjemme igen! Nu er mit fokus på at få skrevet min hovedopgave, som skal afleveres d.30 maj, jeg er godt på vej, men har lidt problemer med min problemformulering, men har heldigvis et møde med min vejleder torsdag, og satser på at få det under kontrol i løbet af denne uge!
Det blev lige til lidt sniksnakkeri i dette indlæg, men min interesse for film vil aldrig ændre sig, men hyppigheden i biografturene vil ændre sig drastisk, nu hvor jeg ikke har mit gratiskort mere - Æv...
- Maj :D
Eller næsten!
I midten af maj skal jeg tilbage i en uge og arbejde for dem, mens de tager til Cannes, så det er ikke helt farvel, men det er nu skønt at være hjemme igen! Nu er mit fokus på at få skrevet min hovedopgave, som skal afleveres d.30 maj, jeg er godt på vej, men har lidt problemer med min problemformulering, men har heldigvis et møde med min vejleder torsdag, og satser på at få det under kontrol i løbet af denne uge!
Det blev lige til lidt sniksnakkeri i dette indlæg, men min interesse for film vil aldrig ændre sig, men hyppigheden i biografturene vil ændre sig drastisk, nu hvor jeg ikke har mit gratiskort mere - Æv...
- Maj :D
fredag den 13. april 2012
En god oplevelse
Her i sidste uge lavede jeg lidt ulykker på nettet med mit kort... ups... her hvad jeg lavede af ulykker:
Billede lånt af Laserdisken
Det er som I kan se 3 af Miyazakis film samlet i en boks, til sølle 99 kr. - det kunne jeg ikke stå for, og hvis I heller ikke kan stå for det, så kan den erhverves HER.
Men det jeg egentlig ville fortælle om, var den gode service jeg oplevede hos Laserdisken. Laserdisken er en netbutik, men man kan afhente sine varer i Aalborg eller i Fantask i København, og da jeg nu er ret meget i Kbh i disse dage, så valgte jeg at afhente i Fantask, da jeg så på den måde kunne spare porto, hvilket er specielt gunstigt, når nu jeg kun købte for 99 kr. Når man handler hos Laserdisken skal man være "medlem" og man indtaster alle ens oplysninger, hviket jo er fair nok, og jeg opgav min adresse i Odense, da det er den jeg skal have shippet til næste gang jeg handler hos dem.
Senere på aftenen kunne jeg se at jeg havde fået et ubesvaret opkald, og det viste sig at være Niels Ole fra Laserdisken, han ringede for at høre mig, om det var rigtigt at jeg ville afhente i Fantask, for han ville ikke sende afsted, hvis jeg nu havde trykket forkert! Så jeg ringede til ham og forklarede min situation og at han roligt kunne sende min film til Kbh!
Det synes jeg sq var en ret god service! Så det er bestemt ikke sidste gang at jeg handler hos ham - og for dem der er residerende i Kbh eller Aalborg er det en god måde at spare lidt penge på!
- Maj :D
Abonner på:
Opslag (Atom)