Chronicle

Mens vi venter på "The Avengers" nyd da denne anderledes superheltefilm!

Jeg er vild med superhelte, og har set en del Marvel og DC Comics heltefilm - og de har alle det tilfælles at de er meget grandiøse, actionfyldte og farverige. Chronicle er noget helt særegent på den front, den er ikke så "glossy" og er meget mere rå i sin udformning.

Chronicle handler om 3 helt almindelige drenge, der ramler ind i en kæmpemæssig pulserende krystal og får superkræfter. Filmens omdrejningspunkt, samt perspektiv er Andrew (billedet) - han anses som værende sær på sin skole, og bliver derfor offer for mange pranks og mobberier som vi ser gennem hans håndholdte kamera, størstedelen af filmen foregår gennem Andrews linse, lidt a la "Blair Witch Project". Det der gør filmen interessant og får den til at skille sig ud, er filmens tema, hvad sker der når 3 almindelige drenge får superkræfter, og opfører sig som drenge gør? Der er altså ingen løftet pegefinger i filmen, der er ingen moralens vogter som fortæller drengene at de skal bruge deres kræfter til det gode - de har deres sjov med kræfterne og ud fra deres egen moralske målestok udreder de hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er.

Andrew viser sig hurtigt at være den mest talentfulde, og på samme tid viser sig at være den der har sværest ved at holde sig på dydens smalle sti, men er han en skurk eller bare et ulykkeligt menneske der har svært ved at finde fodfæste? Filme udforsker ideen omkring hvad der skaber skurke og hvad der skaber helte, det er en interessant diskussion, som aldrig rigtig har fået sin plads i andre superhelte film, da man automatisk går ud fra at skurkene er onde, for sådan har de altid været, men hvad har skabt denne ondskab?

Se den, bare for at få et lidt mere råt modspil til de pæne superhelte film, hvor en superhelt altid er super!

- Maj :D

Hjemme igen!

Jeg er atter tilbage i Odense, i fredags havde jeg min sidste dag hos Camera Film/Grand Teatret, og det var en ret vemodig dag, ugerne er fløjet afsted, og selvom jeg var lidt træt af at være i praktik til sidst, så var det mærkeligt at gå ud af døren for sidste gang...

Eller næsten!

I midten af maj skal jeg tilbage i en uge og arbejde for dem, mens de tager til Cannes, så det er ikke helt farvel, men det er nu skønt at være hjemme igen! Nu er mit fokus på at få skrevet min hovedopgave, som skal afleveres d.30 maj, jeg er godt på vej, men har lidt problemer med min problemformulering, men har heldigvis et møde med min vejleder torsdag, og satser på at få det under kontrol i løbet af denne uge!

Det blev lige til lidt sniksnakkeri i dette indlæg, men min interesse for film vil aldrig ændre sig, men hyppigheden i biografturene vil ændre sig drastisk, nu hvor jeg ikke har mit gratiskort mere - Æv...

- Maj :D

En god oplevelse

Her i sidste uge lavede jeg lidt ulykker på nettet med mit kort... ups... her hvad jeg lavede af ulykker:

Billede lånt af  Laserdisken

Det er som I kan se 3 af Miyazakis film samlet i en boks, til sølle 99 kr. - det kunne jeg ikke stå for, og hvis I heller ikke kan stå for det, så kan den erhverves HER.

Men det jeg egentlig ville fortælle om, var den gode service jeg oplevede hos Laserdisken. Laserdisken er en netbutik, men man kan afhente sine varer i Aalborg eller i Fantask i København, og da jeg nu er ret meget i Kbh i disse dage, så valgte jeg at afhente i Fantask, da jeg så på den måde kunne spare porto, hvilket er specielt gunstigt, når nu jeg kun købte for 99 kr. Når man handler hos Laserdisken skal man være "medlem" og man indtaster alle ens oplysninger, hviket jo er fair nok, og jeg opgav min adresse i Odense, da det er den jeg skal have shippet til næste gang jeg handler hos dem.

Senere på aftenen kunne jeg se at jeg havde fået et ubesvaret opkald, og det viste sig at være Niels Ole fra Laserdisken, han ringede for at høre mig, om det var rigtigt at jeg ville afhente i Fantask, for han ville ikke sende afsted, hvis jeg nu havde trykket forkert! Så jeg ringede til ham og forklarede min situation og at han roligt kunne sende min film til Kbh!

Det synes jeg sq var en ret god service! Så det er bestemt ikke sidste gang at jeg handler hos ham - og for dem der er residerende i Kbh eller Aalborg er det en god måde at spare lidt penge på!

- Maj :D

We need to talk about Kevin

Ond mor eller ond søn? Døm selv...

”We need to talk about Kevin” er en film som stadig har sit greb i mig, det er sjældent at jeg ser en film som jeg blev så opslugt af som denne. Jeg var rystet i min grundvold da jeg forlod biografens mørke og kunne ikke ryste den filmiske oplevelse af mig, hvilket gjorde at jeg prompte bestilte den roman den var baseret på.

Filmens omdrejningspunkt er karrierekvinden Eva hvis liv bliver vendt på hovedet da hun får sønnen Kevin. På intet tidspunkt er man i tvivl om at Kevin ikke er et ønskebarn, Eva stritter i mod af alle kræfter, selv da hun ligger med veer, nægter hun at presse, men med hele sin krop modstrider hun Kevins tilblivelse. Denne uvilje mod hendes søn og hans eksistens forfølger Eva og man bliver i tvivl om hvorvidt Kevin er et ondt barn der handler ud af respons til sin mors uvilje mod ham eller om Evas uvilje mod ham, gør at de handlinger der bliver foretaget fra Kevins side af, iagttages med mistanke – i bund og grund et spørgsmål om ”nature vs. nurture”, kan et barn være født ondt?

Der er mange følelser i spil i denne film, mange tabuer bliver blotlagt som eksempelvis en mors indrømmelse af at hun måske ikke elskede sit barn nok – eller at hun måske slet ikke har elsket ham nogensinde! Kevin gør ”noget” og hvad det noget er, bliver stillet og roligt afsløret, og til sidst kommer der sidste tvist de tog pusten fra mig da jeg så den – jeg vil naturligvis ikke afsløre hvad, for den fornøjelse skal I selv have!

Det er helt sikkert ikke en film for alle, det er svært at sætte den i bås, for mange anmeldelser jeg har læst, fra USA, prøver at sætte den ind som en Horror eller Thriller og det synes jeg er enormt misvisende. Den er uhyggelig, men ikke i klassisk gyser forstand, den er uhyggelig fordi den kommer ind under huden på en, og berører emner man i vores samfund er angst for at pille i. Thriller er det heller ikke helt, det er ikke en label jeg vil sætte på filmen og finde det tilfredsstillende. Se den, hvis du er ude efter at se en film der tager sin tid til at fortælle en fantastisk og foruroligende historie, jeg har sagt det før, men det er uden tvivl en af de bedste film jeg har set i meget lang tid…

- Maj :D

Almanya - Velkommen til Tyskland

Almanya er det tyrkiske ord for Tyskland

”Almanya – Velkommen til Tyskland” er en særdeles humoristisk og hjertevarm fortælling om Hüseyin og hans familie. Hüseyin kom i sin tid til Tyskland som gæstearbejder for at kunne skaffe penge og mad til sin kone og fire børn, hvilket var ham umuligt i Tyrkiet.

Filmen springer mellem fortid, hvor man følger den unge Hüseyin og hans familie i det gamle Tyskland og hvordan de skal vænne sig til deres nye liv i vesten, med sære skikke og vaner, og nutid, hvor man følger den nu endnu større familie og den ældre Hüseyin som nu er blevet bedstefar og tysk statsborger – en situation han ikke er helt tryg ved, som fordrer en særdeles humoristisk scene om hvad det vil sige at være tysk – den scene alene, er grunden til at man skal se filmen. Denne splittelse mellem at være tysk eller tyrkisk gør, at Hüseyin køber et faldefærdigt hus i sin fordums landsby, som han beder hele sin familie om at tage med og renovere sammen med ham – og snart har alle pakket deres tasker og en særegen roadtrip finder sted til Tyrkiet.

 Første gang jeg så traileren for denne film, vidste jeg bare, at det var en film jeg skulle se, den er på alle mulige måder god, og jeg kan ikke anbefale den nok! Den giver et varmt indblik i den kulturelle kløft der kan være mellem Tyrkiet og Tyskland, gennem Hüseyin og hans familie, men det er et tema der er så universalt, at de fleste ville kunne sætte sig ind i den situation. Det er en charmerende filmperle som fik mig til at grine – meget, græde lidt og nyde det tyske sprog! Det er første gang jeg har set en tysktalende film, hvor jeg ikke har synes det lød grimt, så det er stort!

Hvis I har mulighed for at se den, eller der er nogen tysklærere derude som læser det her, så gør jer selv den tjeneste og få eleverne med ind og se den, jeg er sikker på at der ikke er nogen af dem der vil kede sig!

- Maj :D

En Kongelig Affære

Historisk drama om kærlighed, forræderi og intriger

”En Kongelig Affære” er en storladen og dramatisk fortælling om livlægen Struense, dennes venskab med den (måske?!) gale kong Christian d.VII og ikke mindst hans fatale affære med den smukke dronning Caroline Mathilde.

Nikolaj Arcel viser en anderledes anskuelse af historien om Struense og Caroline Mathilde, her er ikke tale om to magtbegærlige mennesker, der bag kongens ryg forsøger at fravriste ham tronen og dermed få magt over det lille kongerige. Det er en fortælling om to mennesker der var forud for deres tid, som i hinanden finder en masse forståelse og et sammenligneligt syn på livet: om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Det er en fortælling om to menneskers forbudte kærlighed, smerten ved at forråde et venskab og ikke mindst om retfærdighed.

Man fatter sympati for den forsmåede dronning og man forstår hvorfor Struense falder hovedkulds forelsket i hende, for i hende finder han en ligesindet, klog, litterær og veltalende, som deler alle hans visioner om et mere moderne og socialt Danmark. Her virkelig en anden vinkling end man læser i fx nogle historiebøger, hvor Struense bliver opfattet som en intrigant og magthungrende person, som forfører dronningen og manipulerer den gale konge til at overgive magten til ham – et lidet flatterende billede af Struense.

Som altid spiller Mads Mikkelsen sin rolle med masser af indlevelse, men jeg blev alligevel en kende skuffet over hans præstation, men jeg tror grunden er, at han bliver outshinet af sine to medspillere: Alicia Vikander og Mikkel Boe Følsgaard.

Vikander spiller den unge dronning med en følsomhed og styrke der virkelig brænder igennem på lærredet. Hun er smuk og sart, men stadig viljestærk og passioneret. Hun er allerede et stort navn i Sverige, og jeg er sikker på, at vi ikke har set det sidste til hende. Følsgaard blev beæret med en sølvbjørn i til Berlinale, og det er fuldt ud fortjent, han er så hamrende gennemført og troværdig som den gale kong Christian, men man fornemmer at der er noget der ulmer, man ved ikke helt hvad og man er næsten overbevist om at det måske bare er et spil for galleriet – det er ikke til at vide, og det er det, der gør det så genialt!

Jeg kan på alle mulige måder anbefale filmen, jeg er sikker på, at den vil falde i de flestes smag – og tænk på det ikke kun som en tur i biografen, men også som et stykke samfundskulturel historie! Ja, se der er mange fordele ved at tage i biografen ;)

- Maj :D