torsdag den 31. maj 2012

Endelig færdig...

med at skrive hovedopgave, så det betyder at jeg er vendt tilbage til den virkelige verden, efter at have siddet i en opgaveboble i rigelig lang tid...

Men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke har set nogle film, specielt fordi jeg var tilbage i Grand i sidste uge, hvor jeg fik fornøjelsen af at se disse to film:

Chamerende, underholdende og fransk


Nyfortolkning af Emily Brontë's klassiker


Og igår da vi havde afleveret hovedopgave med efterfølgende café hygge/fejring med tøserne tog vi en spontan tur i biografen og så denne:

Spækket med superhelte og action - man keder sig ikke...


Jeg kommer nærmere ind på filmene senere, men ville lige tjekke ind, så I vidste der var liv i mig ;)

Hav en fantastisk torsdag derude...

- Maj :D

tirsdag den 15. maj 2012

Dark Shadows

Hell has no fury like a woman scorned!

Vampyrer hitter for øjeblikket, man kan ikke tænde for tv'et, åbne en bog eller gå en tur i biografen uden at dman støder ind i blodsugere af en eller anden grad - nogen mere sexede end andre...

I Tim Burtons "Dark Shadows" spiller Johnny Depp Barnabas Collins en rigmandssøn, som bliver forbandet af en heks, Angelique, han har forført, men ikke elsker. Som straf forvandler Angelique Barnabas til en vampyr samtidig med at hun får hans elskede Josette til at hoppe ud fra en klippe og dermed begå selvmord mod hendes vilje. Angelique vender derefter landsbyboerne mod Barnabas, som de fanger og begraver i en kiste, og der ligger han i næsten 200 år, inden han bliver befriet i de "groovy" 70'ere.

Barnabas vender næsen mod sit hjem, slottet Collinwood Manor, som er befolket af de sidste af den før så storslåede klan Collins: Søskende parret Elisabeth og Roger Collins, Elisabeths datter samt Rogers søn. Derudover bor den alkoholiserede psykiater Dr. Julia Hoffmann hos dem, hun arbejder med Rogers søn, der lider under hans mors mystiske forsvinden og død og Willie Loomis, som tager sig af huset. Inden Barnabas ankommer til sit tidligere barndomshjem, ankommer den unge og mystiske Victoria som har meget lidt fysisk bagage med sig, men en hel masse psykisk ballast. Hun viser sig at være en reinkarnation af Barnabas' store kærlighed Josette.

Snart udfolder der sig en kamp om magt, hævn og ikke mindst lidenskab - for det viser sig at Angelique i kraft af at være en heks, stadig lever og hun har ikke glemt Barnabas...

Visuelt skuffer den ikke, det er Tim Burton i en nøddeskal og hans yndlingsskuespillere Johnny Depp og Helena Bonham-Carter spiller da også rigtig fint, men den blev lidt for langtrukken, min veninde og jeg blev hurtigt enige om at den sagtens kunne være blevet kortet ned med 20-30 min, uden at det havde gjort noget. Jeg havde ikke forventet mig en hel masse, men gik alligevel fra biografens mørke med lidt skuffelse i maven... Det er ikke et Burton mesterværk, desværre!

- Maj :D

fredag den 11. maj 2012

American Pie - Reunion

Mere tærte, til dem som ikke er helt mætte!

For noget tid siden var jeg inde og se American Pie-Reunion, der er som mange af jer ved, lavet en del American Pie film, men i mine øjne er der altså kun 4 originale, og det er dem som indeholder det originale cast! De andre film har jeg overhovedet ikke gaden og se!

Det er jo længe siden at den første film om Jim & Co hærgede i biograferne landet over, og alle blev (hvertfald i min omgangskreds) ramt af "tærtefeber" og det var på alle mulige måder en sjov film, den første altså, og man krummede tæer - I ved nok hvad det er jeg tænker på! Så kom der en 2'er og en 3'er, og det var helt fint og harmløst, men ikke helt så morsomt som den første, sådan er det jo oftest!

Nu 12 år efter den første film havde premiere, kommer den sidste, et sidste punktum og det runder ligesom tærtefilmene fint af, at finde ud af hvordan deres liv ligesom har formet sig.
Det er det filmen i al sin banalitet handler om, hvad er der sket med dem siden vi sagde farvel i 3'eren, hvilke forventninger de havde til livet, og hvad livet egentlig bød dem! Har de alle fundet kærligheden eller er der mulighed for at tabt kærlighed finder sin vej tilbage - alle disse spørgsmål og mange flere bliver besvaret i denne film, men det er jo ikke helt så "dybt" som det lyder, for det er jo Jim & Co - så selvom at de er blevet ældre, så falder de hurtigt tilbage til deres gamle roller - og det ved I nok hvad det betyder, jeps, mange flere pinnligheder!

Det var en rigtig fin film, jeg morede mig og hyggede mig, synes at det var rart at få sat viden på hvad der skete med dem, men så er det ligesom også det. Det er ikke en film jeg har behov for at se mange gange, medmindre jeg har svære tømmermænd, eller bare har brug for en no-brainer!

Se den hvis du har set de andre, og kan lide at krumme tæer og undre dig over HVORDAN kommer man i disse situationer og hvordan lykkedes det altid for Jim?

- Maj :D